DSA har sine egen misbrugskonsulenter, som du altid er velkommen til at kontakte. Vi fungerer som sparringspartnere ud fra princippet om hjælp-til-selvhjælp. Hvad enten du er pårørende, kollega eller selv af den ene eller anden årsag er havnet i et misbrugsproblem, så kontakt os for en snak om hvilke muligheder du har, og hvilke tilbud der kunne være brugbare i lige netop din situation.
Læs mere om alkohol og narkotika på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under Sundhed og livsstil.
Tegn på misbrug af alkohol eller medicin
Arbejdsindsats og – disciplin ændres:
- Sygedage falder omkring fridage
- Meget sammenhængende sygdom eller tilbagevendende perioder med sygdom
- Opsigelse uden at have et andet arbejde
- Ændret arbejdsevne
- Deadlines der ikke overholdes
- Aflysning af møder og aftaler, ofte i sidste øjeblik
Ændret adfærd – personen bliver måske mere:
- Aggressiv
- Manipulerende
- Pludselige stemningsskift
- Forsvarende, forklarende og undskyldende
- Ked af det
- Følelsesmæssig labil
- Friskfyragtig
Ændret udseende:
- Ser slidt ud
- Vigende blik
- Svedende
- Opsvulmet i ansigtet
- Rystende hænder
- Meget make-up, meget parfume
- Lugter af alkohol eller pastiller
- Lugter af bag-brandert