Virksomhedspraktik

I virksomhedspraktik får du mulighed for at opbygge eller genopbygge faglige kompetencer.

Ansættelse i virksomhedspraktik er et tilbud til både ledige og arbejdsgivere og er typisk en fordel for begge parter. Som ledig får du mulighed for at opbygge eller genopfriske faglige kompetencer, mens arbejdsgiveren får mulighed for at møde en potentiel ny medarbejder før en endelig ansættelse på almindelige vilkår.

En virksomhedspraktik varer som udgangspunkt 4 uger, hvor du arbejder fuld tid på en arbejdsplads. Praktikken er en god mulighed for at præsentere dig selv og vise, hvad du kan. Samtidig får du erfaring fra forskellige områder. Det er helt gratis for arbejdsgiveren, og du modtager dagpenge samtidig. Du kan gå i virksomhedspraktik af flere omgange – bare ikke hos den samme arbejdsgiver.

Sådan gør du

Opsøg en arbejdsgiver og sælge dig ind til en virksomhedspraktik. Øv dig på ”elevatortalen”, hvor du kort præsenterer dig med de kompetencer, som matcher det sted, du kontakter.

Få arbejdsgiveren til at udfylde blanket AB 131, før du kommer i virksomhedspraktik. Arbejdsgiveren finder blanketten på www.vitas.bm.dk (log på med arbejdsgiver NemID).

I DSA kan vi også fortælle dig lidt mere om dine muligheder, og hvad du skal gøre.

Transport

Du har ret til befordringsgodtgørelse for transport i forbindelse med aktiviteter, der er en del af din jobplan, det kan fx virksomhedspraktik.
Læs mere om hvordan du søger om befordringsgodtgørelse.

Hvilke regler gælder

Under praktikken er du generelt ikke omfattet af de regler, der gælder for lønmodtagere. Dog gælder arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Eventuelle arbejdsskader mv. i praktikperioden dækkes af jobcentret.

Transport

Du kan søge om befordringsgodtgørelse for transport i forbindelse med aktiviteter, der er en del af din jobplan.

læs mere

Hjælp til jobsøgning

Få hjælp til din jobsøgning, ansøgning, CV og selve jobsamtalen.

Gode råd til jobsøgning