Studiejob
Der er mange veje til at finde et godt studiejob. Vi har samlet nogle ideer til, hvordan du kan gribe jagten på studiejobbet an.
Der er mange veje til at finde et godt studiejob. Vi har samlet nogle ideer til, hvordan du kan gribe jagten på studiejobbet an.
Leder du efter job, så er det en rigtig god idé at sprede budskabet til din omgangskreds, studiekammerater, familie og venner. Studiejobs bliver ofte besat uden formelle opslag, og derfor kan det være givende at gøre opmærksom på, at du søger studiejob.
Læs mere om at bruge dit netværk aktivt - LINK
Er der et særligt sted, hvor du gerne vil arbejde, kan det ikke betale sig at vente, til du ser et jobopslag. Sende en uopfordret og målrettet ansøgning i stedet for. Ring dog først til arbejdsgiveren og hør, hvad der er brug for. Den viden skal du bruge, når du søger job uopfordret. Når du søger uopfordret, er det dig, der har taget et initiativ, så følg gerne op med en kontakt til arbejdsgiveren en uge efter, at du har søgt.
DSAjobsøger er en digital søgemaskine, der gør det lettere at finde jobs inden for sundhedsområdet, men også mange andre typer jobs og studiejobs. Du kan også oprette en jobagent, der sender dig en mail med ledige jobs. Mange uddannelsesinstitutioner har også opslagstavler med studiejobs eller en jobbank, hvor både studiejobs, projektideer og praktikmuligheder annonceres.
Har du allerede et studiejob men uden særlig meget fagligt indhold, og vil du gerne udvikle dine personlige og faglige kompetencer i en bestemt retning, kan du overveje, om du også skal i gang med at udføre frivilligt arbejde. Et frivilligt arbejde kan give vigtige erfaringer, der udover at stille dig godt på arbejdsmarkedet, ofte vil opleves meget meningsfyldte og udvide dit netværk. Undersøgelser viser, at frivilligt arbejde styrker din trivsel. Flere digitale jobbanker annoncerer også frivilligt arbejde.