Tips til dit CV

Her finder du gode råd til, hvordan du skriver et CV.

Dit CV skal beskrive det, der er relevant og vigtigt for arbejdsgiveren at vide om dig som potentiel ny medarbejder. Et godt CV er afgørende for dine muligheder som jobsøger. I mange tilfælde afgør arbejdsgiveren ud fra en hurtig gennemgang af de indkomne CV’er, hvem der skal i betragtning til en jobsamtale. Det er derfor vigtigt, at dit CV er målrettet og overskueligt.

CV - hvorfor og hvordan

Dit CV har til formål at give arbejdsgiveren overblik over hvilke faglige og personlige kvalifikationer, kompetencer og erfaringer, du kan tilbyde, og som passer ind i de behov, han har. Dit CV skal derfor være målrettet og tilpasset det konkrete job, du søger – hver gang!

Undersøgelser viser, at de fleste arbejdsgivere kigger på dit CV først og bruger det som en slags tjekliste til at se, om du har nogle af de kompetencer, der er brug for.

Du kan udforme dit CV på flere måder. Den mest almindelige opstilling er den, vi anbefaler her, hvor du lister dine erfaringer i omvendt kronologisk rækkefølge, således du skriver det, du senest har lavet først.

Udform dit CV med nogle tydelige overskrifter og nævn seneste aktiviteter først under hver overskrift. Benyt og fremhæv overskrifterne: Personlige data, uddannelse (husk kliniske undervisningsperioder og bachelorprojekt med angivelse af titel), erhvervserfaringer, andre relevante aktiviteter (husk frivilligt arbejde), udlandsophold, sprog, IT og privat.

Forskel på brutto CV og målrettet CV

Du kan med fordel lave et brutto-CV, som indeholder alt, hvad der er relevant at vide om dig i jobsøgningssammenhæng. Det vil sige alle erhvervserfaringer, uddannelser (efter folkeskolen), kurser, frivillige aktiviteter, interesser, rejser, sprog, IT, kørekort, familieforhold.

Når du søger et konkret job, plukker du det ud fra brutto-CV’et, som er relevant og målrettet det konkrete job. Der kan for eksempel være nogle erhvervserfaringer, der er mere relevante end andre i forhold til det job, du søger. De erhvervserfaringer, der er relevante, skal du beskrive detaljeret i dit CV, så arbejdsgiver kan se i hvilket omfang, du har erfaring med/kendskab til de opgaver, han søger en ny medarbejder til. Det er således vigtigt, at dit CV afspejler de behov, stillingsannoncen beskriver.

Du får lettere ved at søge job, hvis du løbende vedligeholder det CV, som indeholder alle dine erfaringer. For med et brutto-CV vil du til enhver tid kunne søge job med en målrettet ansøgning og et CV, der matcher jobbet.

Udarbejdelse af selve CV'et

Overskrift

Og en tekst

Et link