Du har dog ikke ret til dagpenge, hvis din ledighed skyldes ferie på uddannelsesstedet. Du kan altså ikke få dagpenge, hvis du har afsluttet din professionsbacheloruddannelse i juni og fortsætter på en kandidatuddannelse – på grundlag af din bachelorgrad – efter sommerferien. Hvis du er SU berettiget, vil du sandsynligvis kunne få SU mellem de to uddannelser.
Kontakt Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
For at få ret til dagpenge mellem uddannelserne, skal du:
1. Skifte status og søge om dagpenge
Du skal senest 14 dage efter din sidste eksamen skifte status fra studerende til nyuddannet. Det gør du på blanketten: Skift til nyuddannet
Hvis du har været studiemedlem i mindst et år, har du ret til dagpenge allerede dagen efter din sidste eksamen. Derfor skal du på den samme blanket "Skift til nyuddannet" også søge om dagpenge.
Hvis du har været medlem mindre end et år, har du ikke ret til dagpenge dagen efter din sidste eksamen. Derfor skal du kun skifte status på blanketten ”Skift til nyuddannet”. Den dag du er berettiget til dagpenge, skal du udfylde blanketten: Ansøgning om dagpenge for nyuddannede
2. Melde dig ledig på jobnet.dk
Meld dig ledig på Jobnet.dk den første dag, hvor du både er ledig og har ret til dagpenge.
Betingelser som ledig
Du skal opfylde betingelserne for ledige. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende i ledighedsperioden mellem de to uddannelsesforløb, hvis perioden er over 4 uger. Læs mere om dine pligter som dagpengemodtager.
Du kan ikke være kontingentfritaget i perioden mellem to uddannelser, hvis du vil har ret til at modtage dagpenge.
Læs mere om at skifte status
Læs mere om hvordan du udfylder dit dagpengekort