Som udgangspunkt skal du være ophørt med at drive selvstændig virksomhed for at kunne få efterløn. Men under visse betingelser er det muligt at drive selvstændig virksomhed og samtidig få efterløn.
Driver du selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal du være ophørt med din virksomhed for at få efterløn. Dog er der en mulighed for at få efterløn, hvis du kan nedsætte din beskæftigelse med virksomheden til kun at være en bibeskæftigelse.
Driver du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, har du mulighed at fortsætte med virksomheden, mens du er på efterløn. Du kan også opstarte en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, efter du er gået på efterløn.
Ønsker du at fortsætte med selvstændig virksomhed, når du skal på efterløn, eller ønsker du at begynde selvstændig virksomhed, efter du er gået på efterløn, skal du søge om tilladelse hos Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Kontakt Din Sundhedsfaglige A-kasse i god tid, hvis du vil søge om tilladelse eller høre mere om reglerne.