Vi anbefaler, at du får konkret vejledning om reglerne hos Udbetaling Danmark.
Reglerne om barseldagpenge gælder også for medarbejdende ægtefæller.
Beskæftigelseskrav
Du skal inden for de sidste 12 måneder have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst seks måneder, heraf mindst en måned før første fraværsdag.
Væsentligt omfang svarer til en ugentlig arbejdsindsats på mindst 18,5 timer. Har du haft virksomheden mindre end seks måneder, medregnes eventuel forudgående beskæftigelse som lønmodtager i beskæftigelseskravet.
Barselsdagpenge fra hvornår
Der er ret til barseldagpenge fire uger før forventet fødsel, 14 uger efter fødsel til moderen, og to uger til faderen som skal afholdes inden for 14-ugersperioden. Efter den 14. uge er der samlet ret til barseldagpenge for forældrene i 32 uger.
Bliver du sygemeldt før fire-ugersperioden før forventet fødsel, vil du også have ret til barseldagpenge.
Barselsdagpengenes størrelse
Barseldagpengene beregnes som hovedregel på grundlag af overskuddet i virksomheden, og de kan højest udgøre det maksimale dagpengebeløb. Se de aktuelle dagpengesatser her
Har du tegnet en frivillig forsikring, vil dagpengene udgøre mindst 2/3 af maksimumsatsen.
Anmeldelse og ansøgning om dagpenge
Du skal søge om barseldagpenge hos Udbetaling Danmark senest otte uger efter fødslen. Læs mere om hvordan du søger om barselsdagpenge som selvstændig.
Frivillig forsikring
Du kan tegne en frivillig forsikring og dermed sikre dig mindst 2/3 af det maksimale dagpengebeløb i hele barselorlovsperioden – også selvom du ikke kan dokumentere en indtægt, der ellers gør dig berettiget til dette beløb.
Du kan læse om forsikringsordningen her - forkert link