Sådan søger du om feriedagpenge

Feriedagpenge udbetales ikke automatisk du skal ansøge om dem. Det gør du ved at skrive en besked til DSA via Min Indbakke på Mit DSA.

Som overskrift skal du skrive: Ansøgning om feriedagpenge.

I selve beskeden skal du skrive:

  • Jeg søger om feriedagpenge for x antal feriedage (her skal du skrive det antal feriedage, du ønsker at holde med feriedagpenge – du skal ikke tælle lørdag og søndag med).
  • Ferien afholdes i perioden X (her skal du skrive datoen for 1. feriedag) til Y (her skal du skrive datoen for sidste feriedag).
  • Jeg får ikke løn eller feriepenge under ferien (hvis du får løn eller feriepenge under ferien, kan du ikke samtidig få feriedagpenge, derfor skal du bekræfte, at du ikke modtager dette).
  • Jeg har afholdt al egen optjent ferie efter ferieloven før første feriedag (hvis du ikke har holdt egen optjent ferie før første feriedag, kan du ikke få feriedagpenge).

Husk at give besked til Jobcentret om din ferie inden ferien starter. Som udgangspunkt skal du give Jobcentret besked om ferien 14 dage før 1. feriedag.

Feriedagpenge bliver udbetalt med den samme sats, som du ville få i dagpenge som ledig. Hvis du får dagpenge med dimittendsatsen, eller hvis du ikke har fået dagpenge fra os, vil du får feriedagpenge med 82% satsen. Se de aktuelle satser.

Uanset hvor tidligt du søger om feriedagpenge, kan du tidligst modtage dem en uge før feriens start. Du kan tidligst sende ansøgningen om feriedagpenge 3 måneder før ferien starter.

Du kan også nå at søge om feriedagpenge efter at ferien er startet – og også efter at den er slut. Du skal dog senest have sendt din ansøgning om feriedagpenge til os 31. januar i året efter at ferieåret er afsluttet. Får vi ikke ansøgningen indenfor fristen, kan du ikke få udbetalt feriedagpenge.