Webinaret er afholdt. Du kan se eller gense det her.
Når du modtager dit efterlønsbevis, skal du beslutte, hvordan du vil indrette dit arbejdsliv frem mod pensionsalderen. Se vores webinar og få en god introduktion til de muligheder du har for at trække dig tilbage eller for at fortsætte helt eller delvist med at arbejde kombineret med efterlønnen.
Målrettet medlemmer født i 1956-58
Webinaret er målrettet medlemmer, der er tilmeldt efterlønsordningen og som er født i årene 1956-1958. Andre kan også få et udbytte, men vær opmærksom på, at regler og muligheder kan afvige i forhold til dit fødselsår. Der vil i et vist omfang være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Om underviseren
Michael Ellesøe er forsikringsvejleder i Din Sundhedsfaglige A-kasse og har mange års erfaring med at vejlede om efterløn. Michael underviser også på de efterløns- og pensionsmøder, vi hvert år holder i samarbejde med PKA.